Om Katja

Jeg hedder Katja Lorentzen, og jeg har arbejdet med mennesker siden 2006.

Gennem mit arbejde og mine uddannelser har jeg opbygget en bred erfaring med mennesker i forskellige livssituationer og med de udfordringer, livet kan bringe.

Jeg brænder for at skabe et nærværende og trygt rum, hvor der er plads til både det svære, det sårbare og de nye perspektiver, der kan opstå undervejs.


Min tilgang

Jeg har altid haft en stor nysgerrighed på mennesker. Hvad der former os, hvorfor vi reagerer, som vi gør, og hvordan vores oplevelser og relationer påvirker os gennem livet.

Jeg har en naturlig evne til at mærke og forstå mennesker og er god til at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at være sig selv – også når livet er svært.

Jeg lytter, spørger nysgerrigt og deler de tanker og perspektiver, jeg får undervejs. Ikke som færdige svar, men som noget vi sammen kan undersøge, og som du kan tage med dig, hvis det giver mening for dig.

Det giver mig stor glæde, når et menneske oplever at blive set og forstået, får nye indsigter eller finder mod og motivation til at gå videre på sin egen måde.


Min faglige baggrund

Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har gennem mange år arbejdet inden for blandt andet socialpsykiatri, misbrug, hjemløshed og social udsathed.

Jeg har mødt børn, unge, voksne og pårørende i mange forskellige og til tider meget komplekse livssituationer.

De erfaringer har givet mig en dyb forståelse for, hvor meget der kan ligge bag et menneskes tanker, følelser og handlinger. Jeg har oplevet, hvor vigtigt det er at se mennesket bag udfordringerne, og at der sjældent findes enkle svar på svære ting.

Gennem årene har jeg løbende videreuddannet mig og fået forskellige faglige perspektiver og redskaber, som jeg i dag trækker på i mit arbejde.


Mine uddannelser

Social- og sundhedsassistent (2006)

NLP Coach Practitioner (2020)

Kropsterapeut, Totum (2018)

NADA-akupunktør (2014)


Udvalgt efteruddannelse

LA2 – Low Arousal 2

Stress og angst

Åben Dialog

Motiverende samtaler (MI)

Recovery-orienteret rehabilitering

Kognitiv tilgang

Stemmehøreruddannelse